humleb

Visning af lovUdskriv lov

Vedtægter for Humlebæk Boldklub
HB vedtægter
Til bunden

HUMLEBÆK BOLDKLUB

Vedtægter

 

§1 Foreningens navn og hjemsted

Stk 1. Foreningens navn er Humlebæk Boldklub "HB". HBs hjemsted er Humlebæk i Fredensborg Kommune.

§2 Foreningens formål

Stk 1. HBs formål er at skabe de bedst mulige betingelser for udøvelsen af fodboldspillet for alle aldersklasser og for begge køn, hvor klubbens aktive kan mødes i et forpligtende demokratisk fællesskab.

§3 Medlemskab af organisationer

Stk 1. HB er medlem af Sjællands Boldspil Union "SBU"/Dansk Boldspil Union "DBU" under Danmarks Idræts Forbund "DIF", Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger "DGI" samt Humlebæks Forenede Sportsklubber "HFS" og er underlagt disses love og bestemmelser. HB kan være medlem af andre foreninger når disses formål er i overensstemmelse med HBs formål.

§4 Optagelse af medlemmer

Stk 1. Som medlem kan optages enhver person som aktiv eller passiv, der kan tilslutte sig foreningens formål. Bestyrelsen har ret til at nægte optagelse også uden begrundelse.

Stk 2. Indmeldelse er bindende mindst en kontingentperiode, dvs mindst 6 måneder.

 

§5 Kontingent

Stk 1. Kontingent og eventuelt indmeldelsesgebyr fastsættes af bestyrelsen. I øvrigt kan bestyrelsen, hvor særlige forhold gør sig gældende, midlertidigt fritage medlemmer helt eller delvis for at betale kontingent.

 

§6 Udmeldelse og eksklusion

Stk 1. Udmeldelse skal ske skriftligt med en måneds forudgående varsel før en kontingent betalingsperiode begynder

Stk 2. Pådrager et medlem sig restance ud over 1 måned, det være sig kontingent eller anden form for restance, kan medlemmet udelukkes fra deltagelse i HBs træning, kampe og øvrige arrangementer. Pådrager et medlem sig restance ud over 3 måneder, kan medlemmet slettes af HBs medlemsfortegnelse og indberettes til Dansk Idræts Forbund gennem SBU. Medlemmet kan derefter ikke blive medlem af HB eller nogen anden forening under Danmarks Idræts-Forbund, førend hans/hendes forhold er bragt i orden.

Stk 3. Iøvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold taler herfor. Beslutningen herom kræver dog at intet medlem af bestyrelsen stemmer imod en sådan beslutning. Den ekskluderede kan dog forlange sin sag behandlet og prøvet på førstkommende ordinære generalforsamling, når anmodning herom er formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

Stk 3. Dagsorden bekendtgøres ved indkaldelsen.

Stk 4. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Alle rettidigt modtagne forslag skal optages i dagsordenen.

Stk 5. Stemmeret har alle medlemmer over 16 år, der har været medlem af foreningen i de sidste 6 måneder før generalforsamlingen og som ikke er i kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

.

 

§ 7 Ordinær generalforsamling

Stk 1. Generalforsamlingen har med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

Stk 2. Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år inden udgangen af februar måned, indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne, eller ved meddelelse i foreningens blad / på foreningens hjemmeside eller i den lokale presse.

§ 8 Dagsorden

Stk 1. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning, herunder udvalgsberetninger
  3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse samt budget for det kommende år til orientering
  4. Indkomne forslag
  5. Valg
    1. Formand
    2. Kasserer
    3. 3 menige bestyrelsesmedlemmer
    4. Evt. suppleant
    5. Revisor
  6. Eventuelt

§ 9 Generalforsamlingens ledelse

Stk 1: Personvalg sker ved simpelt flertal blandt de stemmeafgivende. Ved stemmelighed foretages omvalg blandt de opstillede, og er der fortsat stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning.


Stk 2. Vedtagelse af indkomne forslag sker ligeledes ved simpelt flertal blandt de stemmeafgivende. Ved stemmelighed er forslaget forkastet.

Stk 4. Bestyrelsen er pligtig til at føre protokol over sine beslutninger og er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er tilstede. Alle beslutninger gennemføres ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme gældende.

Stk 5. Bestyrelsen tegnes af formanden og kassereren i forening.

Stk 3. Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende den måde, hvorpå sagerne i henhold til nærværende vedtægter skal behandles, ligesom dirigenten træffer bestemmelse om, hvorledes afstemning skal foregå. Dog kan bestyrelsen eller mindst ti medlemmer kræve afstemning foretaget skriftligt.

§ 10 Ekstraordinær generalforsamling

Stk 1. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 40 stemmeberettigede medlemmer stiller skriftligt krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med motiveret dagsorden. Vedrørende indkaldelse og varsling gælder bestemmelserne i paragraf 7.

 

§ 11 Bestyrelsens valg

Stk 1. HBs daglige ledelse forestås af bestyrelsen, der repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan dog vælge af uddelegere væsentlige opgaver til udvalg, eks. sportsudvalg, cafeteriaudvalg, støtteforeninger m.v. I sådanne tilfælde skal opgavernes formulering og udvalgenes ansvar tydeligt fremgå af bestyrelsesreferat.

Stk 2. HB ledes af en bestyrelse bestående af 5 generalforsamlingsvalgte medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være ældre end 18 år.


Ud over formand består bestyrelsen af kasserer og tre øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Stk 3. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling, der også vælger en bestyrelsessuppleant. Alle bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år. Såfremt formandspost eller kassererposten ikke kan besættes på generalforsamlingen kan generalforsamlingen vælge det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer, hvorefter bestyrelsen selv konstituerer sig med formand og kasserer.

§ 12 Regnskab

Stk 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Revideret regnskab skal forelægges på generalforsamlingen for godkendelse.

§ 13 Revision

Stk 1. På den ordinære generalforsamling vælges en registreret revisor for et år ad gangen.

§ 14 Vedtægtsændringer

Stk 1. Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.

§ 15 Foreningens opløsning

Stk 1. Forslag til opløsning af HB, kræver et stemmeflertal på 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer. Opnår forslaget ikke denne stemmeflerhed, men dog almindeligt stemme-flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede, skal forslaget forelægges på en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken vedtagelse kan ske med et stemmeflertal på 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Det påhviler bestyrelsen at indkalde til en sådan ekstraordinær generalforsamling inden seks uger efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling.

Stk 2. I tilfælde af opløsning af HB, skal den formue, der er i behold, tilfalde Humlebæks Forenede Sportsklubber, HFS.

§ 16 Ikrafttræden

Disse vedtægter træder i kraft den 27. februar 2009 og afløser tidligere vedtægter.

Således vedtaget på ordinær generalforsamling den 26. Februar 2009.