humleb

Info fra gården

HB nyheder
6. december 2011 - 20:26 af: Thomas Meier Sørensen

Der er sket lidt nye ting på gården - læs mere.....

Stadion har fået inspiceret kloaken og der er blevet lavet forundersøgelser af jordbunden med henblik på at etablere en faskine til regnvand og muligvis en færdiggørelse af volden rundt om stadion med jord fra puslingebanen.

Omklædningsrummene er blevet checket for PCB og pt. er der vrøvl med både varmen og elektriciteten, så muligvis bliver fyret skiftet, saunaeovnen skiftet i 2'eren og elsystemmet rettet til. Bestyrelsen er i jævnlig dialog med kommenen, og det er konstruktivt med tanke på alle nedskæringerne i kommunen.

Der er blevet gravet på gårdspladsen, og det er endnu en kloak der har fået et eftersyn. Støvlevasken holder muligvis flyttedag og ved samme lejlighed er der lavet lidt undersøgelser, der måske kan ende med en ny belægning på gårdspladsen, men mere om det projekt senere.

Boldrummet er blevet tømt (næsten - der er stadigvæk trænere der ikke har tømt deres rum, så nu bliver låsen klippet) og nu bliver der lagt bund i alle rum. Det skulle gerne give mere anvendelige rum, og mindre bøvl med bolde der smutter ind og ud af rummene. I den forbindelse bliver den gamle grusbane-bold-kasse kasseret og der sættes et bord op til boldpumpen.

1.salen har bestået sin første prøve som underholdningscenter med stor succes. Nu skal resten prøves ved næste ungdomsfest, men mon ikke det kommer til at fungerer til alles tilfredshed?

Der var alt for denne gang, husk julestævnet i langbjerghallen den 18. dec og ungdomsafslutning i Humlebio den 8.januar og der arbejdes på en 5-a-side for seniorer i uge 5 og glem ikke klubben generalforsamling i starten af det nye år.