humleb

Guld, sved og tårer!!!

HB nyheder
20. april 2009 - 23:14 af: Peter Lange

Humlebæk Boldklubs drenge fra årgang 2001 vandt efter et fantastisk drama finalen i den bedste række i det store indendørsstævne i Farum den 11. januar 2009. Sejren kom absolut ikke nemt .......................LÆS MERE

Humlebæk Boldklubs drenge fra årgang 2001 vandt efter et fantastisk drama finalen i den bedste række i det store indendørsstævne i Farum den 11. januar 2009.
Sejren kom absolut ikke nemt men efter en utrolig fight gennem først tre indledende kampe, der blev vundet med to sejre og én uafgjort.
I kvartfinalen ventede hjemmebanefavoritterne, hvilket drengene dog så stort på ved at vinde 1-0 som dog let havde kunne blive større. Den største gyser for hele dagen stod Humlebæk overfor i semifinalen mod Hillerød. Efter en uhyre lige kamp stod det stadig uafgjort 0-0 efter både ordinær  og 5 minutters ekstraordinær spilletid. Drengene måtte derfor ud i en nervepirrende straffesparkskonkurrencem, hvor Rasmus, Casper R. og Kasper K. sikkert scorede, mens Ahmed  med flotte redninger førte os i finalen.

Drengene var både mentalt og fysisk flade og da vores modstandere, Værløse, havde siddet over i kvartfinalen og haft pause inden finalen må vi nok erkende, at Værløse gik ud som farvoritter til sidste kamp, og at det ville blive en meget hård match.
Efter de første bolde frem og tilbage på banen var det dog som om at drengene fik overtaget og pressede Værløse længere og længere mod deres mål. Da Casper L. så scorede var drengene nok allerede i medaljedrømmene, for i hvert tilfælde vendte spillet og Værløse fik presset os op i banen, hvilket udløste et hjørnekast. På hjørnekastet var Casper L. så uheldig at heade den i eget mål, så stillingen nu var 1-1.  Herefter fulgte 2-3 minutter med stort pres mod vores mål, som desværre endte med en 2-1 føring til Værløse. Nu var drengene helt færdige fysisk, men alligevel hev de de sidste kraftressourcer ud af kroppen og pressede på for at udligne. Med 23 sekunder lykkedes det Ahmed, Christian og Casper L. med sidste fod, at presse bolden over Værløses målstreg og alle var euforiske.
Den ekstraordinære spilletid var ren overlevelse og heldigvis spillet efter golden gold princippet, så da Rasmus fra egen banehalvdel så at målmanden stod lidt for langt ude helflugtede han bolden hen over målmanden i et drømmeskud og Humlebæk havde vundet.
Jublen og tårerne brød løs og spillere, trænere og forældre jublede og dansede så det ingen ende ville tage. Humlebæk havde vundet - ikke med det bedste spil, men med den absolut bedste fight - sådan drenge.

Fantastisk oplevelse at få på en råkold søndag januar.

På billedet ses de stolte vindere under pokaloverrækkelsen, fra venstre mod højre:
Magnus Reinbacher, Rasmus Nommesen, Kasper Korsgaard, Frederik Gram Christensen, Casper Lygum, Ahmed Daghim, Magnus Streton og Christian Lange

 Af Carsten Lygum