humleb

Et ord fra 1.holdstræneren på faldrebet.

HB nyheder
15. juni 2011 - 18:00 af: Thomas Meier Sørensen

Efter 2½ i spidsen for 1.holdet vil Peter gerne sige et par ord til afsked: LÆS MERE..............

TAK FOR NU

Inden den sidste kamp for HB's 1. hold i denne sæson, vil jeg benytte lejligheden til at takke pænt af. I 2 1/2 år har jeg haft æren af at stå i spidsen for 1. holdet. Godt bakket op at JB, Dysse, Birger og Kasper, har jeg søgt at få det bedste ud af holdet. Status før den sidste kamp er at vi med en sejr kan indtage 4. pladsen, hvilket jeg inden sæsonen ville have været tilfreds med. Undervejs har der dog været for store udfald til at jeg vil kalde det en super vellykket sæson.

Jeg vil samtidig sige et stort tak for den opbakning holdet har fået af de mange tilskuere, der har valgt at følge os i kampene. På hjemmebane har vi vel haft det største tilskuerantal i rækken, og på udebane har en hård kerne bakket op hele vejen igennem. Jeg ved der er noget spillerne sætter pris på, og er med til at motivere dem. Fortsæt endeligt med det.

Jeg vil også takke for den opbakning der har været fra ledelse og trænerkollegaer i klubben.Der er altid tid en "fagsnak" trænerne imellem.

Sidst vil jeg takke alle de spillere der har været med undervejs, og som har givet mig så mange oplevelser og hyggelige timer. Det har været mig en fornøjelse at stå i spidsen for jeg, både i medgang og modgang. Jeg ved i har et potentiale der rækker længere end serie 2. Jeg håber i vil stå sammen fremover, så er jeg sikker på der er et avancement i sigte. Jeg vil følge jer nøje.

Held og lykke fremover og tak for nu

Peter Schønnemann

COME ON YE WHITES