humleb

Endelig sejr på hjemmebane

HB nyheder
29. september 2008 - 20:31 af: Thomas Meier Sørensen

Så fik 1. holdet endelig sin første hjemmesejr I 3. forsøg. At det skete mod det suveræne tophold Værebro gjorde ikke glæden mindre........ Læs mere......

  HB - Værebro 1-0 (0-0)

1-0 (65) Karim Elaouaamari

 3 gule kort til Værebro

Ingen til HB

Så fik 1. holdet endelig sin første hjemmesejr I 3. forsøg. At det skete mod det suveræne tophold Værebro gjorde ikke glæden mindre. HB vandt 1-0 og kom væk fra de nederste pladser. Kampen blev dog afviklet i en meget ond atmosfære og det var udelukkende det gæstende hold, der stod for de kedelige tendenser.

Lige fra start kommenterede Værebro?s spillere på alt og alle og desværre blev det værre som kampen skred frem. Jeg har aldrig oplevet noget lignende og man kunne frygte det værste, da der efterhånden kom direkte trusler mod tilskuere, spillere og træner.

Værebro var en direkte skændsel mod fodbolden og i disse ?fair-play? tider burde de straffes hårdt. Dommeren, der egentlig holdt hovedet koldt i mange tilfælde burde dog alligevel have smidt en eller to spillere ud med, især da Jesper Møller efter en nærkamp og liggende på jorden blev sparket i hovedet med en del blod løbende fra munden. Han blev kørt på skadestuen og blev efterfølgende syet i munden.

Vi blev også direkte truet med at når vi kom ind til dem, så skulle vi nok få bank. Aldrig har jeg været udsat for sådan opførsel og det gjaldt stort set alle Værebro?s spillere, der mere brugte mundtøjet end benene. De var ellers nogle gode og teknisk dygtige spillere.

Tilbage til kampen. Første halvleg blev spillet meget på Værebro?s præmisser, men vi stod godt og holdt dem fra de store chancer. De havde en forholdsvis stor chance og så mente de sig snydt for straffe. Udefra virkede det som om at tacklingen var ok, men det er jo altid en svær beslutning.

HB havde en stor chance, da Jesper Møller opfangede en løs bold i feltet og trak uden om målmanden for derefter at hamre bolden på undersiden af overliggeren. Holdleder Birger var overbevist om at bolden var inde over stregen inden den sprang ud igen, men det stod altså 0-0 ved halvleg.

Anden halvleg kom vi absolut mere med og det betød også større frustrationer hos topholdet, der ikke rigtig kunne komme igennem vort forsvar og målmand Thomas Kier tog godt fra sig og det kulminerede så også i flere gule kort for grimme frispark og verbale udgydelser. I overtals perioder(ne) blev der debut til Martin Fischer og unge Kasper Nøraa, som begge fik muligheder i kontrafasen.

Lige før uheldet med Mølleren kom HB foran med 1-0, da anfører Karim blev spillet fri i feltet og hans kølige afslutning blev flot sendt over i det lange hjørne uden chance for målmanden. Resten af kampen styrede vi egentligt flot ved at holde modstanderen fra de store chancer og i stedet havde vi flere gode kontra muligheder, hvor vi burde at have afgjort og lukket kampen. De har stor mulighed, men spilleren skød i sidenettet. Tilsidst og i 5 min?s overtiden brændte det dog lidt for meget på, da Værebro satsede alt og var lige ved i et par klumpsspils situationer. 1-0 holdt sig dog og vi fik den første hjemmesejr, hvilket bragte os op i midterfeltet igen.

En flot sejr skabt på sikkerheden i forsvaret godt styret af Ferhat samt en sikker Kier og en godt arbejdende midtbane med Morten ?EPO? i centrum. Foran lå Mølleren meget alene, men kom dog alligevel til et par muligheder inden han blev brutalt sparket i hovedet.

Jeg sagde til dommeren at han egentlig dømte en god kamp og udviste koldblodighed i nogle situationer, hvor Værebro?s spillere gik lidt for hårdt til makronerne. Dommeren noterede overfor mig, at han ville indberette Værebro og det havde jeg også tænkt mig, da holdet var en skændsel på banen og for fodboldspillet. Bedømmeren kommenterede overfor sportschef Jørgen Bo, at han ikke syntes, der havde været noget usædvanligt ved kampen og der var jo INGEN voldsepisoder. Gad vide hvad den mand har tænkt og har han set en anden kamp. Det bekrymre mig lidt. Men det skulle selvfølgelig ikke ødelægge hele glæden over sejren og det blev fejret bagefter kampen. Gældeligt var det også at 2. holdet i serie 4 havde slået topholdet Nivå-Kokkedal med 3-2 om lørdagen. Flot-flot.

Med sportslig hilsen, Bent Füchsel, træner